KILDESIKKERHED

Når man som journalist, diplomat, NGO eller andre har kilder, der giver én oplysninger, er man ansvarlig for kildens sikkerhed.


Det er i langt de fleste situationer relativt uproblematisk, men hvis man arbejder med et område, som lokale myndigheder eller organisationer ikke ønsker belyst, er der en indbygget fare for, at kildens identitet forsøges afdækket.


Afsløres en person i at give oplysninger, som nogen ønsker at hemmeligholde, kan det have en række uønskede konsekvenser. I værste fald kan kilden fængsles, udsættes for tortur eller miste livet.


Vi rådgiver om og underviser i, hvordan man beskytter kilder, samtidig med at de kan levere de informationer, der er behov for, på den sikreste og mest effektive måde.