BAGGRUNDSUNDERSØGELSER

Firmaet kan sagtens selv gå på nettet og finde information om jobansøgere eller samarbejdspartnere.


Ofte vil det være rigeligt til at bedømme, om ansøgeren eller samarbejdspartneren er den, han eller hun siger, og om de overordnede kompetencer er til stede.


Hvis der skal graves lidt dybere, er der firmaer, der specialiserer sig i at gennemføre baggrundsundersøgelser ved hjælp af mere intense søgninger i åbent tilgængeligt materiale. Disse firmaer har både redskaber og kompetencer, der rækker ud over, hvad de fleste råder over, og de finder i langt de fleste tilfælde også frem til betydeligt mere, end man selv kan.


Hvis der er behov for en dybere undersøgelse i denne kategori, henviser SKAARENBORG gerne til de bedste i branchen.

Men hvis undersøgelsen skal gå helt tæt på og afklare om der er MeToo-sager eller andre sager, som firmaet ikke vil associeres med, kræver det ofte en endnu dybere undersøgelse.


Ved at tale med forskellige personer med adgang til relevante informationer om ansøgeren, graver vi alt frem, nuancerer rygter og fremlægger det tætteste, man kan komme på et retvisende billede af ansøgeren eller samarbejdspartneren.


Vi aftaler på forhånd, hvor diskret vores undersøgelse skal være.


Intet er umuligt i den forbindelse; det tager bare lidt længere tid.